Den 23. april 2018 mødtes vi til 

gildehal i Tranernes Hytte i Tranbjerg, da 

vores sædvanlige domicil var optaget, men 

så er det jo dejligt at Erik Birkholm har de 

rette forbindelser. I sin gildemestertale 

fortalte gildemester Jette Jørgensen (JJ) 

om de to serier, der p.t. genudsendes i TV, 

nemlig Downton Abbey og Matador, som 

jo mange af os nok ser igen, igen, med stor 

glæde. 

I Downton Abbey fortælles der om 

de tætte bånd, der den gang var mellem 

herskabet og de ansatte. Etiketten blev 

overholdt til punkt og prikke, og det gjaldt 

et væld af uskrevne regler.  Men så længe 

alle fulgte normerne, så var det egentlig et 

velsmurt system, som beskæftigede 2-300 

familier på godset og et stor tilhørende 

stykke land.  Også i Matador møder vi 

forskellige stadier af rang. Den serie kan vi 

nok identificere os lidt bedre med, da det 

er lidt tættere på os selv.  Alt i alt er det to 

fantastiske serier, som er værd at se mere 

end en gang. 

Herefter læste JJ årets Sct. Georgs 

budskab, skrevet af Gjermund Austvik, 

Sveriges koordinator for ”Fredsluset från 

Betlehem” og vi aflagde alle i sluttet kreds 

gildeløftet.  

Hanne Holten havde herefter 5. 

min. Sct. Georg, hvor hun fortalte om Rø-

de Kors’ Vågetjeneste. Vågetjenesten er en 

gruppe frivillige mænd og kvinder, som 

våger på plejehjem, hospitaler og i private 

hjem i Århus Kommune. ”Ingen er kom-

met alene ind i verden, og ingen bør forla-

de den alene!” De frivillige deltager i nog-

le kurser, så de bliver klædt på til at vare-

tage opgaverne, ligesom der er møder hver 

2. måned.  Et både spændende, interessant 

og meget givtigt job.  

I eftergildehallen fortalte Benny 

Aros om Vilhelm Bjerregård/Bill Hillcourt 

(BH). Vilhelm blev født i Guldsmedegade 

i Århus i år 1900. Faderen var en velha-

vende tømrermester og entreprenør. I 1910 

fik Vilhelm en julegave, som blev bestem-

mende for resten af hans Liv, en bog om 

Patrouilleøvelser for drenge, en noget fri 

oversættelse af Scouting for Boys, og den 

er en anvisning på, hvordan han kan få lidt 

struktur på sine drømme, når han – som 

han nyder – strejfer rundt i skovene syd for 

Århus.  Allerede i juleferien danner han 

sin egen spejderpatrulje, de kalder sig Ti-

gerne. Måske har han kendt nogle andre 

knægte – i alt 8 – der en god måned før jul 

havde stiftet en spejderpatrulje, Glenterne, 

som med rette kan kalde sig byens første, 

men Vilhelms Tigre var i så fald nr. 2.  

Fra 1912-1916 måtte familien forla-

de byen på grund af økonomiske proble-

mer, Vilhelm bliver i 1916 indskrevet i 4. 

mellem på Katedralskolen, efter eksamen 

kommer Vilhelm i apotekerlære hos Rei-

mar Knudsens far, der havde Løveapoteket 

på Store Torv. Vilhelm udlever også sin 

spejderside, nu har vi sikkerhed for hans 

tilknytning til 1. Århus, der har vokseværk 

og i 1918 udskiller man en del af spejderne 

og skaber 3. Århus, hvor Vilhelm kommer 

med som patruljefører for Gul Patrulje.  

Der bliver lagt mærke til den unge 

Vilhelm, på arkivet har man hans stam-

bogsblad, hvor man kan se alle de duelig-

hedstegn han tog på det tidspunkt. I 1920 

bliver Vilhelm tropsfører for 3. Århus, 

måske mere af pligt end begejstring for 

hjertet ligger i patruljearbejdet.  I 1920 

bliver Vilhelm udpeget til at repræsentere 

sin trop ved den første verdensjamboree i 

London. 

Der sker her 2 ting, som præger 

ham resten af livet. Først og fremmest var 

det ved den jamboree, at 5000 spejdere fra 

det meste af verden udnævner Baden-

Powel til deres verdens-spejderchef, og det 

var også her at Vilhelm skriver reportager 

hjem til bl.a. Spejdernes Magasin om ver-

densmesterskabet i spejdersport. Danmark 

blev verdensmester og var hermed også 

forpligtiget til at holde den næste verdens-

jamboree på Ermelund i 1924 – her var 

Bjerregaard selvfølgelig også med. 

Men man kan jo ikke leve af at 

være spejder her i landet så han må til Kø-

benhavn for at gøre sin farmaceutiske ud-

HEROLDEN