tartelet. Når det er sagt er det ikke sidste 

gang, jeg skal prøve det.  

Derefter skulle vi videre til Odder 

Museum som er indrettet i Odder Vand- 

og Dampmølle. Der har været vandmølle 

på stedet i over 500 år. Den nuværende 

mølle er fra 1883. I 1910 blev den udvidet 

med et motorhus i forbindelse med at 

vandkraften blev suppleret med en motor. 

Møllen malede både mel og gryn og lave-

de også foder til dyr. Bønderne på egnen 

var velhavende, fordi jorden var god, og 

derfor var det et godt sted at være møller. 

Der knytter sig mange talemåder til møl-

lerne, f.eks. at mølleren aldrig var så fuld, 

at han glemte at få betaling og at det altid 

var møllerkonen, der fik malet sit julemel 

sidst. I udstillingsbygningen er der skiften-

de udstillinger og en permanent udstilling 

om jagt og jagtvåben. Der er også en hyg-

gelig gårdhave med gamle danske kryd-

derurter og et flot springvand lavet af en 

lokal kunstner. 

I billethuset var der indrettet cafe, 

hvor vi til slut fik kaffe og kringle. Så var 

en dejlig dag slut og vi kunne takke gilde-

ledelsen for en dejlig tur, selv godt vejr 

havde de sørget for.  

Inger A. 

 

Den 4. juni mødtes 6. Gilde til gil-

dehal i spejdermuseet i Holme. Vi plejer at 

være i en spejderhytte, men dette sted er 

en god ramme som godt kan bruges i 

fremtiden. Der var opsat stole omme bag-

ved og det kan blive et dejligt område, 

hvis der bliver lavet lidt ved det. 

Sonja talte i gildemestertalen om 

Sankthansaften. Den er opkaldt efter Jo-

hannes Døberen og den 23. juni siges at 

være hans fødselsdag. I Danmark er hans 

navn ændret til Hans, men vi kender jo 

bedst aftenen som der hvor heksene flyver 

til Bloksbjerg i Tyskland. I Tyskland er 

der ikke tradition for bål denne aften. In-

dustrikvarteret i Holme opstod i 60erne og 

mange små og store virksomheder flyttede 

ud. Den første store virksomhed der flytte-

de ud, var firmaet Th. Sabro og det ligger 

der endnu. Andre firmaer måtte lukke eller 

flyttede ud mod de store indfaldsveje til 

Aarhus og derfor blev der bl.a. plads til 

Spejdermuseet med genbrugsbutik, eget 

parkeringsområde og udenoms arealer. 

Sonja talte også om ordet tiden. Tiden går, 

tiden flyver, ikke tid nok, men ingen har 

set denne tid som kan gå, flyve og forsvin-

de.  

Efter gildehallen fik vi kaffe inde i 

huset og vi skulle da også lige runde gen-

brugsbutikken, for at se om der var noget, 

man ikke kunne leve uden. Til sidst kunne 

vi ønske hinanden rigtig god sommer. 

Inger A. 

Traditionen tro sluttede vi i 8. Gilde 

forårssæsonen af med den årlige gildetur. 

Vi var afsted i fire biler og mødtes i omgi-

velser som historisk går mere en 15 millio-

ner år tilbage i tiden. Dengang med subtro-

piske klima, nemlig brunkulslejerne ved 

Søby, i trekantområdet Videbæk – Her-

ning – Brande. 

Vi nåede frem til brunkulsmuseet i 

udkanten af Søby, og fandt i et indhegnet 

areal såvel nyt som gammelt. Flere af byg-

ningerne eller barakkerne er faldet for ti-

dens ælde og derfor fornyet, bl.a. billet-

kontoret, der også rummer souvenir- og 

boghandel. 

Det var frokosttid. Så vi slog os ned 

med madpakkerne i en helt ny træ pavil-

lon, inden vi skulle møde vores guide og 

ekspert, som faktisk i sin barndom havde 

boet i Søby sammen med flere tusinde 

familier med børn, brunkulsarbejdere og 

andre som søgte lykken i de gyldne brun-

kulsdage under  krigen og efter. For her 

var der beskæftigelse af få i en tid med 

stor arbejdsløshed, men med gode penge at 

tjene, for den der have kræfter og vilje til 

en lang og støvet arbejdsdag på op til 10 - 

12 timer. På museets grund er der stadig 

originale skure og barakker fra dengang, 

så man kan se og fornemme hvor barsk en 

hverdag brunkulsfamilierne levede under. 

HEROLDEN