spørgsmålet, hvornår er man gammel? AB 

mener at humoren spiller en meget stor 

rolle, som da han besøgte fru Ege på pleje-

hjemmet, hun er 109, og AB spurgte om 

hun havde fundet en kæreste, og hun sva-

rede ”Nej, der er ingen jævnaldrende! Og 

det selvfølgelig med et glimt i øjet. 

Og hvordan definerer man alder. 

Kan nogen huske krigen? Ja, hvilken? 

Hvem har kørt i jumbo? Hvem har sovet i 

sengehalm? Når man får sådanne spørgs-

mål, kommer der nogle billeder frem hos 

os, som der ikke gør ved dagens konfir-

mander. Nu har vi alle telefoner, som jo 

også ringer under gudstjenesten og en 

kvindestemme siger ”Gud, er det dig?” så 

kan præsten jo sige, ”Må jeg lige tale med 

ham bagefter?” 

Ingmar Bermann siger, at alder er 

at kravle op ad et bjerg, og man bliver 

mere og mere forpustet, men udsigten bli-

ver bedre og bedre. Visdom får man også 

mere af med alderen.  AB har altid været 

omgivet af ældre mennesker, de boede på 

landet og bedsteforældrene boede tæt på. 

Som barn spiste AB til middag hver søn-

dag hos bedsteforældrene, det krævede en 

indsats, og kunne også kun lade sig gøre, 

fordi en datter, kom hjem for at passe en af 

bedsteforældrene, og hun boede der hele 

sit liv. Og syntes hun det var et offer – nej 

nok ikke. 

Og hvad fik vi at spise – flæskesteg 

med brun sovs og til dessert citronfroma-

ge, i dag må vi jo ikke spise den slags mad 

med fedt og brun sovs, men AB mener nu, 

at dem der har lidt på sidebenene bliver 

ældst. Det handler om livslyst og livsglæ-

de. At datteren var der, tænkte man ikke så 

meget over, det var bare helt naturligt.  

Hun vidste altid, hvor hun skulle være 

juleaften. 

En gang til jul, hvor AB besøgte 

hende, fortalte hun, at til de søskendes 

børn, der kom uanmeldt på besøg, dem 

ville hun give 5000 kr. Ved konfirmations-

forberedelser spurgte AB en gang konfir-

manderne, hvad håber I på, og der var en 

enkelt, som svarede ”Jeg håber jeg ikke får 

for mange fortrydelser”, et rigtigt flot svar. 

I pausen fik vi lækker hjemmelavede tær-

ter, paté og rygeostsalat.  

Efter kaffepausen fortsatte AB sit 

foredrag, hvor han bl.a. fortalte, at han 

havde indført fredagskaffe, dvs. at han 

hver fredag tog op til sine forældre og 

samlede sin livshistorie op, AB er nemlig 

begyndt at skrive sine erindringer. Der 

sker ikke meget i det rum, hvor de to gam-

le sidder i hver deres drejestol og nyder 

udsigten over engen, men det går jo allige-

vel for pludselig kommer barnebarnet 

”Farmor jeg kom for sent til bussen” det så 

jeg godt, og så kører farmor barnebarnet til 

Grenå, for så vil barnebarnet fortælle, 

hvem hun skulle se. 

AB er selv blevet bedstefar, så nu 

må han lære lidt af de gamle.  AB’s mor 

fik fortjenstmedaljen i sølv for lang og tro 

tjeneste som organist, og så skulle hun jo 

også over og sige tak til dronningen. Det 

var noget hele byen næsten var involveret 

i, der skulle købes ny kjole og håret skulle 

sættes, det var 2 dronninger, der krydsede 

deres spor – en ene bondekone, den anden 

dronning – men det blev en stor oplevelse 

for moderen. 

Med Anders Brovst øjne er der 

meget at grine af, når man bliver gammel, 

men det drejer sig nok også om at have et 

positivt og muntert sind, og at kunne se 

optimistisk på verden omkring os. Tove 

Colstrup takkede AB for en helt fantastisk 

aften og for mangen et grin. Efter AB’s 

ønske sluttede vi med at synge ”Lev dit 

liv, mens du har det”. 

Efter en stund takkede gildemester 

Jette Jørgensen arrangerende gruppe, og vi 

sluttede denne fine aften med ”Nu er jord 

og himmel stille”. 

Birthe   

Den 7. maj holdt 6. Gilde møde i 

Langenæskirken. Aftenens tema var ” I 

musikkens tegn”. Det var Laurits, der for-

talte om musikken igennem tiderne, høj-

skolernes tilblivelse og dens betydning for 

os. Hans søn Kurt spillede til og så var det 

ellers med at få rørt sangstemmerne. Det 

gik nogenlunde, når vi havde den dejlige 

musikledsagelse. Vi sang efter Højskole-

HEROLDEN