Mandag den 1.oktober holdt vi 

fødselsdags-gildehal, 30 år. Næsten 

ubegribeligt, at det er så længe siden vi 

blev skilt ud fra vort modergilde, 8. 

Gilde, som vi heldigvis stadig har et 

godt samarbejde med, og hvorfra vi 

hilste 9 gildebrødre velkomne til vor 

fødselsdag.  

Desuden havde vi den glæde 

samme aften at skulle optage Anna 

Ravn som væbner. 

Da tiden var inde blev Anna 

kaldt frem foran Gildemesteren og be-

svarede det spørgsmål, han havde stil-

let hende. ”Vi ved, at du er vokset op i 

en Valgmenighed.” 

Vi beder dig fortælle os, hvad en 

valgmenighed er og om dets netværk, 

og hvad det har betydet for dig.”  Anna 

fortalte levende om sin barndom og 

ungdom i Bering, og ønskede til slut, 

at vi skulle synge ”Nu falmer skoven 

trindt om land”. 

 Vi gik derefter over til at høre 

Gildemestertalen, som denne aften 

handlede om ” Medaljens for- og bag-

side”.  Hvad er egentlig en medalje?  

Jo, en medalje gives f.eks. for et 1)

opnået resultat, 2) en stor præstation, 

3) en fantastisk vin, eller den gives ved 

en ceremoniel højtidelighed 4) et stats-

besøg. 

Medaljens forside viser ofte be-

givenhedens art eller blot en fin deko-

ration. Bagsiden er ofte uden dekorati-

on, men rummer alligevel en historie, 

som ikke nævnes, f.eks.1) mange ti-

mers træning,2) en stor magtkamp el-

ler 3)taberne. 

Henning og Birgit har for ikke 

læge siden været en tur i Paris, som de 

mente må have fået mange medaljer 

for  f.eks. sine fantastiske museer, 

mange smukke bygninger, kirker, 

pladser, triumfbuer og brede boulevar-

der. 

De sidste kan føres tilbage til 

Napoleon, den store hærfører, general 

og senere kejsers nevø, Napoleon d. 3. 

som satte arkitekt Hausmann i gang 

med at modernisere byen.  Han rev 

hele middelalderlige distrikter ned for 

at erstatte dem med brede avenuer og 

de neoklassiske facader, som kende-

tegner det moderne Paris i dag. 

Det havde samtidig den bivirk-

ning, at der i tilfælde af opstand blandt 

befolkningen, kunne skydes med artil-

leri og rifler for at få styr på situatio-

nen. Men medaljen har jo også en bag-

side, som måske ikke er så sjov. Paris 

er opdelt i 21 distrikter med 1-7 som 

det centrale Paris med ca. 2,1 mill. 

Indbyggere, 8-18 er yderdistrikter 

mens 19-20 er deciderede fattige di-

strikter og 21 nærmest slum. 

Samlet indbyggertal er ca. 11,5 

mill. Indbyggere. Paris er ca. 16.17 

kvm. større end København og de 11,5 

mill. Indbyggere giver næsten uover-

skuelige trafik- og forureningsproble-

mer.  Situationen søges forbedret ved 

bl.a. at anskaffe 3.000 elbiler i det of-

fentlige og ca.20,000 bycykler. Der er 

lavet busbaner, så gaderne er blevet 

smallere og trafikken følgelig gået næ-

sten i stå. 

Der er nedlagt ca. 35.000 p-

pladser for at tilskynde pariserne til at 

afskaffe bilerne eller og/eller bruge 

alternative befordringsmidler. Man 

regner med, at der er ca. 133.000 hus-

vilde i Frankrig, størstedelen lever i 

Paris. Mange, der er blevet arbejdslø-

se, er søgt til Paris for at finde arbejde. 

Huslejen i Paris er urimelig høj og 

ubetalelig for alle disse mennesker. De 

HEROLDEN