HEROLDEN 

at tegne og konstruere vartegnet. Det skulle jo også være muligt for spejderne og 

besøgende at komme op i "tårnet" uden det sank sammen. 

I kraft af sin uddannelse fik Niels tegnet og regnet på sagerne og hjælp til 

opførelsen fik spejderne også. Det blev et rigtig flot vartegn for Aarhus-området. 

Også i stadsgildet tog Niels fat når det bød sig. Spejderkollegiet involverede 

han sig i og det blev muligt for nogle spejdere at flytte ind. Det var især spejdere 

der kom her til Aarhus for at læse, der skulle have mulighed for at få et sted at bo. 

Fra 2007 til 2012 var Niels gildemester, og en meget engageret gildemester. 

Altid godt forberedt og han satte en ære i, at der var styr på sagerne i gildet.  

Da Niels i 2012 indsatte mig som gildemester og gav mig øksen med de 

kendte ord: "Brug den med fasthed og myndighed, men altid i gildelovens ånd"- 

var jeg sikker på han mente det – og det har jeg forsøgt at efterleve. 

Det sidste års tid, har vi godt kunnet mærke, at kræfterne begyndte at svigte, 

men var der en lille mulighed for bare et par timer, mødte Niels og Karin op til 

arrangementerne i gildet- og tak for det Karin. Vi håber du stadig vil komme og 

være sammen med os. 

Jeg tror---nej-- jeg ved, at jeg har hele gildet bag mig, når jeg siger: " Tak 

for den tid, vi har haft sammen med dig Niels" 

 
Æret være Nielses minde. 
 
Jette Jørgensen, GM. 4. Gilde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vellykket Fellowship Day 
Ca. 60 gildebrødre var samlet til Fellowship Day den 25. oktober i Diakonhøj-
skolens lokaler. Knap 40 gildebrødre var fra Aarhus gilderne, de øvrige fra gil-
der i Østjysk Distriktsgilde. Efter gildehallen holdt sognepræst Tine Frisenette 
fra Lundum-Hansted Sogn et meget spændende og underholdende foredrag om 
besøg hos sin eksmands familie i Iran. Diakonhøjskolens køkken havde forbe-
redt en lækker buffet som afsluttede en overordentlig vellykket aften. Stor tak 
til DIS og GIM’erne. 
Khejø