Hvem er vi?

Arrangement 2007

Arrangement 2009

Arrangement 2010

Arrangement 2012

Arrangement 2014

Kontakt

Århus Stadsgilde

Lederarrangement 2009

If you can dream it, you can do it!!!!

Mandag den 26. oktober 2009 havde Spejderudvalget inviteret spejderledere og gildebrødre til et arrangement på Diakonhøjskolen.
På forhånd var der tilmeldt 102 (heraf 60 spejderledere), men der dukkede i alt 117 personer op, de sidste 15 formodentlig p.g.a. avisomtale.

Efter velkomst og fællessang underholdte Rosenholm Tambourkorps med udpluk fra deres repertoire. 22 erfarne og knap så erfarne musikspejdere fik således lejlighed til at vise deres kunnen og løfte stemningen i salen.
Desværre var akustikken ikke så god, når de høje fløjtetoner klingede, hvorimod trommer og trompeter klarede sig fint.

 

I pausen fik deltagere lidt at spise og drikke, og der blev tid til at snakke på kryds og tværs. Der var også mulighed for at løse en tipskupon med 13 spørgsmål om Sct. Georgs Gilderne.

En fotogruppe med gildebrødre havde også lavet et slideshow med en historisk kavalkade om forløbet mejse/smutte/ulve – spejder – skovmand/rover – gildebror. Showet blev vist ved ankomsten til Diakonhøjskolen samt under tambourkorpset optræden.

 

Efter pausen og endnu en fællessang tog tidligere jægersoldat Carsten Mørch over. Med en blanding af humor, provokation, eksempler fra sin militære karriere og fra vores egen hverdag kom han vidt omkring i de næste 90 minutter.

Det er umuligt, at gengive alle de emner Carsten Mørch kom ind på, så her er blot et udpluk:

  • Vis respekt for og accept af, at vi mennesker er forskellige.

  • Succes er nået, man kan opnå – hvis vi vil det, kan vi også.

  • Livets transportbånd fører os forbi mange bjerge (udfordringer).

  • Det er op til os at turde springe af og på og udnytte de muligheder, vi får.

  • Det er vigtigt at være til stede og leve her og nu.

  • En hel masse gode dage kan give os et godt liv.

  • Vores viden er summen af tillært viden og de erfaringer, vi har gjort.

  • Vi kan hele tiden fylde mere på. Der er intet loft.

  • Selvtillid er en mangelvare i Danmark!

  • Hvis du vil opnå et andet resultat, end du plejer, må du gå nye veje.

  • Det er o.k. at lave fejl. Det giver dig mulighed for at rette dem, så giv ikke op for tidligt men hold fast i målet.

  • Lad andre mennesker inspirere dig. Vores mål kan være det samme, men vejen dertil forskellig.

  • Teambuilding gælder om at sammensætte en flok af stærke individualister/specialister, der kan fungere sammen og i fællesskab hæve niveauet.

  • Teamtræning er dagligdagen, hvor vi øver os.

  • Spejder- (og gilde-) bevægelsen skal være mere synlig. Vi har noget værdifuldt at tilbyde andre.

 

Deltagerne fik også mulighed for at stille spørgsmål til Carsten Mørch, som efterfølgende fik et meget stort bifald for sit foredrag.

 

Herefter var det tid til at gennemgå svarene på tipskuponen og uddele præmier til de 3 heldige vindere.

 

Vi sluttede af med ”Nu er jord og himmel stille”, før der blev sagt godnat og tak for i aften.

 

I spejderudvalget havde vi en drøm, som vi førte ud i livet. - Hvad er din drøm?